Mette Engell Friis

Mette Engell Friis

 

Telefon: 30 68 46 58

engell @ aegir.dk

 

 

Journalistik med hjerte

Den gode fortælling er den, jeg brænder for at finde og skrive. Det har jeg gjort, siden jeg i 1992 blev færdig på Danmarks Journalisthøjskole.

Og jeg har fundet den - og skrevet den. Flere gange heldigvis. For den findes overalt fra Jylling til Jerusalem og fra Nykøbing til New Delhi.

Jeg har arbejdet som freelancer stort set al den tid, jeg har været journalist, fordi det er den arbejdsform, der passer mig bedst. Formen betyder også, at jeg har erfaring med at styre processer fra idé til det færdige produkt. Ofte har jeg en opgave i entreprise, som betyder, at jeg skal være med til at planlægge vinkler og artikler, måske finde skribenter, fotografer og layouter og så i øvrigt styre, at hele processen kommer vel i hus inden deadline.

 

Jeg arbejder for fagblade, magasiner, nødhjælpsorganisationer, aviser og Danmarks Radio.

 

Journalistik på farten

Freelancelivet har givet mig chancen for at kombinere mit arbejde med at rejse, og i 2000 valgte jeg at lade rejserne vokse fra at være parenteser til at være selve levegrundlaget.

 

I fem år fra 2000 til 2005 har jeg arbejdet og rejst sammen med fotograf Adam Amsinck. Med udgangspunkt i menneskers oplevelser og tanker lavede vi reportager og baggrundsartikler i områder, der har været præget af krige og konflikter. Fra Palæstina over Irak og Libanon til Indien, Vietnam og Mellemamerika.

 

U- og udlandsstoffet har stadig en stor plads i mit hjerte, og jeg er langt fra færdig med den del af journalistikken.

 

Mine kompetencer er:

reportage- og feature

baggrundsresearch og -artikler

fortællingen i journalistikken

portrætter

radio-journalistik - herunder også montager

undervisning

social-, arbejdsmarkeds- og forskningspolitik

u-lands-problematik

 

Mine kunder:

 

Aviser:

Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Weekendavisen, Information, Fyens Stiftstidende, Århus Stiftstidende, Kristeligt Dagblad, JydskeVestkysten, Århus Onsdag, Dagens Nyheter – Sverige, Aftonbladet – Sverige, Aftenposten – Norge, Klassekampen - Norge

 

Magasiner:

ALT for Damerne, Femina, IN, Vagabond, Zapp, Nød, Hjælp, Ud&Se, Kontakt, Udvikling, KK-magasinet - Norge

 

Fagblade:

HK Statbladet, Socialrådgiveren, Socialpædagogen, Ingeniøren, HK Kommunalbladet, HK Privatbladet, Journalisten, Teknikeren, Folkeskolen, LVUFagbladet, Økonomaen

 

Organisationer:

Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, DANIDA.

 

Min uddannelse og kurser:

”Fra idé til Cavling – kursus i TV-Dokumentar” – Update, den journalistiske efteruddannelse, ”Lær at undervise” – Update, den Journalistiske Efteruddannelse, Personlig karriereplanlægning – Dansk Journalistforbund, ”Bliv en bedre praktikantvejleder” – Danmarks Journalisthøjskole, Efteruddannelse og reportagerejse i Israel/Palæstina med baggrund i retorik og demokrati under ’Køreplan for fred‘, Diplomuddannelse ”Den gode fortælling i journalistikken” under Center for Journalistik og Efteruddannelse, CFJE, Uddannelse i Mellemøststudier på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet i Odense, Efteruddannelse i Israel og Palæstina omkring palæstinensernes forhold under og efter fredsprocessen.

Kontorfælleskabet Ægir · Søllerødgade 42 · 2200 København N